Skider du på din sjæl?

Skider du på din sjæl?

Livsvejleder, life coach, mindfulness-instruktør, foredragsholder etc.

Cecillia Winkler

Mobil 61776217

Når jeg ser og oplever nogle mennesker som kun kan “være sig selv” og fungere i blandt andre, når de enten drikker eller er på stoffer o.lign. så tænker jeg altid DU ER SÅ MEGET MERE END DET! Disse midler er en tryghed for dem – det styrker og opretholder dem som væsen, når de skal på job, handle og udleve deres pligter og ansvar!

Jeg mener og er af den overbevisning af der altid er en dybereliggende årsag til – at det enkelte menneske i sig selv er afhængig af disse selvsaboterende “værktøjer”…Midlerne er stærkt vanedannende, og udsletter dig og din sjæl dag for dag!!! Nogle mennesker kommer aldrig over en dårlig barndom – fordi den har mærket og ramt hende/ham for livet både følelses/tanke/handlingsmæssigt! De har aldrig accepteret og udsonet sig med deres barndomstragedie! Nogle går stadig og er vrede, bitre, triste og dybt sørgmodige over det livet bød dem! De bruger mange dyrebare ressourcer på at slå sig selv og tiden ihjel! De frastøder sig selv, og er selvdestruktive væsener som kun overlever og ikke lever!

Begrebet “accept” kom aldrig på tale! Hver dag er en kamp! Sjælen smed han/hun langt langt væk på baggrund af bekymringer, frustrationer og mange tårer over en mor som svigtede hende/ham, en far som drak sig selv ihjel og en kæreste som gik fra hende/ham pga. hans/hendes livsstil! Selvsabotagen vil ingen ende tage – du har ondt af dig selv – du er et offer!

Ja, jeg kan sagtens forholde mig til smerten, til ensomheden, til at du ikke trak de bedste kort i livet! At der var mange ting du skulle forholde dig til; Al forandring starter hos dig selv – et eller andet sted skal du begynde! Så hvorfor ikke tage et enkelt skridt fremad ift. dig selv og din sjæl. Og arbejde hen imod at du gør dig stærk, at du vil prøve på at lære at elske dig selv, at du vil nære dig selv med alt hvad der er givende og blomstrende for dig. Og fylde dig selv op såvel mentalt som fysisk med kærlighed! Den overvinder alt! At du vil opsøge en terapeut som har den fornemmeste opgave at guide, hjælpe, motivere og vejlede dig til et endnu bedre liv! Du er fantastisk som den du lige præcis er. Du kan udvikle dig til et større, mere indsigtsfuld og et vidende menneske hvis du tager kærligt om & af dig selv, og tager ansvar for dig selv og dit liv;

Vise ord;

Ofte opdager man først sit egentlige kald, når man på baggrund af sin livshistorie erkender sin særlige nådegave. Hvis det lykkedes at udsone sig med sin historie, så kan man indse, at alt havde en mening. Heller ikke det svære var meningsløst. Det gør en i stand til at leve på en ny måde, mere fintfølende, mere intensiv, mere taknemmelig og åben over for andre mennesker. Så snart jeg har udsonet mig med mine sår, bliver de kilde til velsignelse for mig selv og andre! Citat sjælesørger og præst Anselm Grun. Bogen=At udvikle selvværd og mestre sin afmagt, spirituelle veje til det indre rum. Katolsk forlag.

Det er aldrig for sent at viske tavlen ren; og finde ud af hvem du rent faktisk er?

Hvad dine styrker er?

Hvad dine svagheder er? Og se dine svagheder som en gave, og og videreudvikle dem så disse sider bliver kraftfulde, og medfører at du bliver et endnu mere lærerigt og behageligt menneske at tilbringe tid sammen med. Og det er sandelig også en sidegevinst for dig selv!

Tilmeld dig workshopper inden for personlig udvikling. Dette er en god anledning til at etablere nye venskaber og lade dig inspirere af andre! Og lære af dem!

Eller meld dig ind i singleklubber/parklubber, hvor du også har mulighed for at møde nye givende mennesker!

Hver morgen når du vågner eller måske 3 gange om ugen; skal du finde eksempler på ting som du kan lide og ønsker i dit liv! (i det her tilfælde “Hvordan jeg får det godt som menneske igen både fysisk og mentalt.”)

Sug til dig, lyt, føl og mærk efter – start i dit netværk, arbejdskollegaer, nye mennesker du møder etc.

Eksemplerne fra dine omgivelser kunne f.eks. være sætninger såsom “Jeg spiser altid en sund og nærende morgenmad – det opfylder mine basale behov”, “jeg taler aldrig grimt til mig selv – det forårsager at jeg behandler mig selv godt”, “jeg giver mig lov til at blive både glad og vred – så der er ligevægt ift. glæde og vrede. Det har en afgørende faktor for mig så jeg kan forblive sund mentalt”…. etc.

Ved at lade dig inspirere, og samle informationer fra andre mennesker opnår du at få større klarhed over, hvad der skal til for at du får det godt igen. Du vil tiltrække mere af det du ønsker – ved at begynde at rette din opmærksomhed mod det på en entusiastisk måde. Hav det skægt med det – det er motiverende!

Kh Cecillia