En usædvanlig sjæl!

En usædvanlig sjæl!

Livsvejleder, lifecoach, mindfulness-instruktør, foredragsholder.

Cecillia Winkler

Mobil 61776217

Værdier er et eller andet sted iboende i selve mennesket! Værdier får vi hver og især med fra vores barndomshjem! Vi bliver ældre, og nogle af de grundværdier vi er tillært fra barns ben – vokser stadig i os og bliver udviklet. Sideløbende forandrer vi os i en helt ny retning. Måske med nye værdier som har stor betydning for os. De fleste sjæle får nogle udfordringer som enten medfører at vi bliver svagere, og bliver opgivende over for os selv og vores liv. Hvorimod andre vokser sig stærke af de traumer, personlige kriser og livstragedier de bliver udsat for!

Når lyset skinner på en igen ses livet ofte i et helt andet perspektiv! Med en helt anden dagsorden for dagen og vejen!

Jeg oplevede en fantastisk ualmindelig sjæl da jeg sidste år var på en forsinket bryllupsrejse med min mand.

New York – en mangfoldighed uden lige. Karrierekvinden med de tårnhøje hæle, skuespillerinden med de håbefulde drømme om at blive optaget på teaterskolen, de smukke mulatter som solgte tasker, briller og en hel butik med alt, hvad der begærer en kvindes og for den sags skyld – en mands hjerte!!

Søde receptionister som smilede stort til en, når vi kom ind på hotellet. Fordi jeg kan ikke holde min mund, og hvorfor skulle jeg! Jeg elsker liv, jeg elsker sjæl – legende og levende mennesker!

Midt i New Yorks gader kom han gående med sin pølsevogn. Glad, kærlig, hjertelig og et menneske noget udover det sædvanlige! Jeg forelskede mig i hans væsen, og tænkte ham må jeg snakke med!

Han var en sjæl som jeg er overbevist om at langt de fleste mennesker ville falde for! Han ejede ingenting! Han var fattig! Han havde sjæl og var meget karismatisk – en ener og en vinder i mine øjne! Han havde 5 børn og en kone, som han skulle forsørge hver dag! Levebrødet var hans pølsevogn. Når håbet, troen og styrken udeblev! Bad han og talte med sin gud – sin profet – sin kærlighed. Han elskede sin Gud fra sit hjerte. Den kærlighed lyste ud af hans skinnende øjne. Hans Gud gav ham fornyet tro, og styrke til at handle på dagens udfordringer! At han igennem sin forretning ville tjene penge til sin elskede familie!

Jeg ved han klarer sig godt, fordi han har en vilje af stål, og kæmper for det han tror på! Ingen tvivl om at han kender sit værd, og har en grundlæggende tillid til sig selv! En sjæl vi alle kan lære så meget af – når vi synes det er hårdt at stå op mandag morgen til en uges arbejde, når børnene er umulige eller når græsset er blevet lidt højt! Luksusproblemer, luksusproblemer!

Når vi har været nede i “rottehullet,” og har arbejdet hårdt såvel fysisk som psykisk for at kunne genopstå som menneske igen. Så kender vi forskellen på hvad vi skal grine og græde over!

Jeg synes det er meget tankevækkende at denne mand intet ejede, og var så glad dybt inde i sit hjerte!

Hvad gør du når din styrke forsvinder fra dig?

Hvad gør du for at være glad for dit liv med alt hvad det indeholder lige fra job til hund?

Hvad skal der til for at du bliver et mere taknemmeligt og balanceret væsen?

Jeg hører med glæde fra Jer!

Sjælelige hilsener Cecillia <3