Det gør mig så lykkelig at tale med andre sjæle!

Det gør mig så lykkelig at tale med andre sjæle!

Livsvejleder, life coach, mindfulness-instruktør, foredragsholder mv.

Cecillia Winkler

Mobil; 61776217

Jeg kom kørende på Østerbro, – det var søndag og der var ikke så mange mennesker som der ellers plejer at være (midt i en stressende og travl hverdag). Hvor biler dytter af hinanden, hvor mennesker løber om kap med tiden og hvor mange ikke har fokus på andre end sig selv! En sidevej til Nordre Frihavnsgade er et torv, hvor jeg nogle gange holder af at sidde på en cafe, og indtage min cafe latte!

Det øjeblik var så intenst – så anderledes! Her var der tale om ren kærlighed mennesker imellem

Denne dag kom jeg også forbi torvet. Der sad den smukkeste og dejligste ruhårede gravhund, – som fik masser af kærlighed og beundring af to svenske børn! Moderen havde travlt med at lære børnene, hvordan de skulle klappe og ae hunden! Jeg stod af cyklen da jeg har en stor forkærlighed til hunde, katte og heste! Jeg snakkede med et mandligt par, som inviterede mig til at tale med Lulu!(Hunden). I min verden er det den naturligste ting at tale med andre sjæle, og finde et udgangspunkt som er et aktuelt emne for begge partere! Og indrømmet nogle mennesker er absolut mere fornøjelige, levende og legende at snakke med! Vi havde en fest uden lige, – og samtalen var baseret på hunden, og al den kærlighed og taknemmelighed det enkelte menneske får forærende af den! Hvis du viser og fortæller “kæledyret,” hvor meget du elsker, og værdsætter den hver evigt eneste dag! Vi skal aldrig forglemme at dyr har lige så meget sjæl som det talende menneske!

Ved samme lejlighed faldt talen også på, hvor livsbekræftende det er at have tid til de dyrebare stunder. Tid til at sidde og snakke med fremmede mennesker, og snakke om alt og intet. Tid til at nyde en hund som er helt speciel. Tid til at grine med børn og barnlige sjæle! Tid til at nyde samværet med 2 mænd som elsker hinanden meget højt, og som var nogle usædvanlige varmhjertede og fantastiske sjæle! Tid til at lukke resten af livet ude for en stund! Ingen forpligtigelser, ingen smser, ingen computer, ingen iphones – ingen elektroniske forstyrrende apparater der ødelægger mere end de gavner!

TID TIL AT VÆRE – LIGE NU OG HER!

Jeg griner når jeg tænker tilbage på episoden, fordi oplevelsen giver mig så meget næring og energi til min sjæl både ift. til hunden, og sandelig også samtalen med det festlige par! Citat livsvejleder Cecillia Winkler

Måske tænker du at det ikke er normalt at snakke med mennesker som du aldrig har mødt! Rent samfundsmæssigt snakker mennesker med andre individer ud fra et anliggende eksempelvis et møde o.lign. Nu har jeg altid gået mine egne veje, – og så længe jeg udviser respekt og venlighed så har jeg min fulde ret til at kontakte andre sjæle! Det er i kontakten med andre individer vi udvider vores horisont, vi vokser som mennesker og måske får venner for livet. Eller bare får et grin, en snak uden der ligger gensidige forventninger til hinanden!

Hvis vi alle tager initiativer til at ville hinanden det godt i form af, at vi eks. giver en kop kaffe, bager en brunsviger eller ønsker din nabo en kærlig dag! Mon så ikke at sjælen fik endnu større indflydelse på mennesker generelt set; ift. alle de egoer som svømmer om kap ude i Øresund! Livsvejleder Cecillia Winkler

Værktøjer du kan anvende for at komme i kontakt med nye mennesker;

1)Husk du får hvad du udstråler; er du sur så sætter du dig som en magnet på andre sure mennesker, og bliver forenet med sure sjæle!

2)Hvis du er meget indadvendt, hvilket også er en gave i sig selv/vi er det alle ind i mellem – tavse som en østers!

Øv dig sammen med en du har tillid til! Improviser og leg at du kommer gående ned ad vejen, og du vil gerne i kontakt med et andet menneske! Gør det selv om du synes at det virker vanvittigt. Og øvelse gør mester kære sjæl!

3)Motion, sund kost og meditation giver både balance, harmoni og forbedrer dit selvværd/selvtillid!

4)Ud på landevejen og øv dig i at hilse på andre individer – udvid disse samtaler ved at sætte flere ord på lidt efter lidt!

5)Dan en udviklingsgruppe hvor I hjælper og støtter hinanden i at realisere Jeres personlige mål:

Kunne holde en tale,

Blive bedre til at snakke med fremmede mennesker,

Lære om den spirituelle verden hvis den ligger Jer på sinde,

Udtrykke din mening i et offentligt forum,

Nå dine mål såvel fagligt, menneskeligt og personligt,

Gå på dates og stille de rigtige spørgsmål,

At finde din sjæleven/kæreste,At manifestere kærligheden i dit univers=blive en kærligere sjæl, og fyld dig op med det der giver dig ren næring, saft og kraft så du spirer som en blomst der vokser sig stor og stærk.

6)Meditation; har du svært ved at føle indre varme så visualiser at du ser solens varme stråler foran dig, og bring disse solstråler ind i dit hjerte, og åbn op for denne guddommelige sol!

Der står uddybet i en af mine første nyhedsbreve omkring hvordan du mediterer.

7)Sig til dig selv hver dag at du er storheden selv. Det betyder at du er for god til at tænke negative tanker (kan ikke undgås ind imellem – du kan lære at du styrer din vrede og ikke omvendt). Du er for fantastisk til at bekymre dig om i morgen. Og du er for dejlig til at vælge en kæreste som på ingen måde vil dig det godt!

Som jeg har sagt siden tidernes morgen; meditation er et sandt mirakel. Tro det eller ej!

Ægte meditation er meget mere end en afslapningsteknik. Det er vejen til menneskelig blomstring. Citat Elliot S. Dacher læge artikel side 10/ fra Nyt Aspekt september og oktober 2011- 43. årgang nr 5.

Lykke, sundhed og visdom er vores medfødte egenskaber. Men sindets forvirring skjuler dem. Citat Elliot S. Dacher læge artikel side 11/fra Nyt Aspekt september og oktober 2011- 43 årgang nr 5.

Varme kh fra hende som altid har gået sine egne veje, og jeg er kun stolt hvis du sammenligner mig med en kat!