Der er ikke alle som kan lide dig og hvaså?

Der er ikke alle som kan lide dig og hvaså?

Livsvejleder, life coach, mindfulness-instruktør, foredragsholder etc.

Cecillia Winkler

Mobil 61776217

Uddybet med et tænkt eksempel: Et menneske som ikke bryder sig om ”dovenskab,” og når han/hun opdager den hos andre, prikker det til noget.. Vi leder altid alle andre steder end hos os selv. Effekten af den skyggeside er måske, at vedkommende har arbejdet hårdt for at bevise overfor omverdenen, at ” jeg er ikke doven”. Derved har han/hun måske opnået en god stilling i sin erhvervskarriere, eller høstet megen anerkendelse i privatlivet på den konto. Så langt så godt. Nu er situationen imidlertid, at den pågældende bliver ved med at ”møde dovne mennesker” og det vækker irritation hver gang. Er det ikke vidunderligt? Vi vil blive ved med at møde vore ”hjælpere” til personlig indsigt, indtil vi erkender vores egen blinde plet: Værsgo ”skyggeside” serveret på et sølvfad Citat menneskelig terapeut Merete Møllevang

Jeg havde været til et netværksmøde to dage forinden. (Fandt sted for nogle år siden). Jeg var i sprudlende og højt humør, og de mennesker som også havde tilbragt to timer i klubben skulle være døve, hvis de ikke havde bemærket mit positive og humoristiske humør!

Jeg er ikke en kvinde som går langs hækken. Hvorfor skulle jeg? Så længe respekten for mit vedkommende er i højsædet over for andre er det mig ligegyldigt, hvad andre mener og synes om min personlighed! Der er nok af mennesker som tilpasser hinanden, og de rammer som de befinder sig i. Og med eet forsvinder din sjæl og din autencitet fuldstændig.

For nogle år siden var jeg ikke ligeglad med hvad andre syntes om mig. Formanden for netværket ringede til mig et par dage efter det havde fundet sted. Og spurgte hvad jeg syntes om arrangementet? Jeg var fuldt ud tilfreds med aftenens forløb. Formanden sagde at der var nogle af medlemmerne som havde bemærket mit “høje humør,” og det havde åbenbart skabt “røre i andedammen.” – Formanden sagde at jeg fyldte meget, og om jeg ikke kunne lære at stikke en finger i jorden?

Jeg nævnte over for ham at jeg sandelig gav meget både menneskeligt og fagligt i forbindelse med netværkskontakter, bøger etc. Min overbevisning fortalte mig at nogle af de mennesker som havde noget imod mit væsen havde spejlet sig i mig. (Det gør vi bevidst/ubevidst hele tiden.) Og havde været negative indstillet, – og derfor bemærker mennesket/erne tydeligvis, når et andet menneske er glad. Når vi bliver irriteret på et andet menneske handler det om en personlig side vi selv har arbejdet med, eller skal arbejde med. (I det her tilfælde kaldes det negative skyggesider).

Det er af yderst vigtig karakter at erkende over for os selv, at det er helt i orden at være vred, sur, ked af det, selvsikker ja – rumme hele følelsesregisteret for at kunne være et fuldendt menneske med de positive og negative sider vi alle indeholder som menneske!

Positive skyggesider kan også være nogle sider du bliver begejstret over hos andre mennesker – de handler måske på din drøm eksempelvis at rejse. Og så bliver du inspireret og gør selv snak til handling.

Jeg blev ked af det da jeg mødte modstand på min personlighed, (fordi jeg altid har skilt mig ud fra mængden). Det er et sundhedstegn af få afløb for sine frustrationer og forløsende i sig selv, at give slip på vreden/udfordringen(erne) – , og valgte ikke at fortsætte i klubben. I dag er mine tårer blev til visdom, erfaring, viden, indsigt og en gave for livet.

Der vil altid være mennesker som ikke kan lide dig eller mig. I bund og grund handler skyggesiderne om det enkelte menneske i sig selv. Så hver gang du bliver irriteret på din nabo, mand eller kone så er det altså dig det handler om!

 

Få massere af motion og luft så undgår du at blive indebrændt!

Mediter så er du frisk rent mentalt!

Skriv dagbog og uddyb hvad den egentlige årsag er til dine frustrationer?

Hvad kan du gøre for dig selv lige nu og her for at komme denne frustration til livs?

Hvordan vil det påvirke din dag, hvis du ikke gør noget ved din indebrændthed?

Hvilke dejlige ting vil du lave i praksis, når dit humør er blevet lidt lysere og gladere?

Gå et par skridt væk fra selve situationen og spørg din sjæl, hvorfor du er irriteret på damen som sidder og griner højlydt?

Udfordre dig selv i denne uge, og læg mærke til 3 positive skyggesider, og 3 negative skyggesider hos dig selv. Og spørg din sjæl hvordan du har det med at indeholde disse 3 negative sider? HUSK DET DU BLIVER IRRITERET OVER HOS ANDRE HAR DU SELV!!

“Selv om du er et hvilende menneske i dig selv – er der forskellige ting som kan forårsage at du er mere sårbar end ellers; eksempelvis stress, for meget arbejde, et skænderi med din kone! Udfordringen er at kunne mærke sig selv, og få et pusterum i din hverdag. Og det er der altid tid til hvis du elsker dig selv, og forstår vigtigheden i at formidle den ud til dig selv. Fordi du er det vigtigste stykke værktøj!” Citat livsvejleder Cecillia Winkler

Det er først når du har modet til at se dig selv præcis, som den du er uden nogen form for selvbedrag, at du er i stand til at ændre dit liv radikalt! Citat amerikansk skyggeekspert Debbie Ford

Jeg håber du får en dejlig uge? Og er i fuld gang med at udleve den du ønsker at være dybt i dit hjerte! I kærlighed og varme Cecillia