At lade sit autentiske jeg vågne. Og hvad er risikoen bag ved ikke at gøre det?

At lade sit autentiske jeg vågne. Og hvad er risikoen bag ved ikke at gøre det?

Livsvejleder, life coach, mindfulness-instruktør, foredragsholder

Cecillia Winkler

Mobil; 61776217

 

Lige i øjeblikket er jeg i gang med at læse en klog mands definition på, hvad det vil sige at finde sit autentiske jeg...Forfatteren bag den fremragende bog hedder Phillip C. McGraw. Du kender ham måske fra amerikansk tv?

Fordi vi har det hele er det ikke ensbetydende med at vi er grundlykkelige. Måske giver ens arbejde ikke den samme meningsfuldhed som for år tilbage! Det er beholdt pga. den finansielle indtjening. Manden/konen er altid sur - og der er ikke den gnist at møde i familielivet længere som der var engang.

Det hele starter med os selv, - og selv om vi har intentionen med at skabe et liv, hvor glæden og morskaben begejstrer i hver et verdenshjørne, som forfindes i ens palæ...Så kræver det altid noget af en at lave om på sig selv, - og have viljen til at udleve sig selv. Eller gøre noget andet end det du plejer...

Tilbage til denne Philip C. Mcgraw  - denne mand har selv gået vejen, hvor han i mange år levede et trygt liv med penge på kontoen, fast indtjening, ægteskab - og konen ved sin side, og sine dejlige børn mv. Til sidst følte han mere han overlevede sit liv end LEVEDE. Han påbegyndte sit eget eventyr med flid, vilje og interesse.

Han udtrykker b.la. i sin bog at det kan have skelsættende konsekvenser, hvis det enkelte menneske lever et liv hvor "man" ikke er tro mod den "man" inderst inde er. Og uden at forvirre læseren betyder det i praksis, at jeg tror på at vi alle har et eller andet som tænder vores øjne. Noget som er pakket fint ind i alle vores begrænsninger, overbevisninger mv. Og inde i kernen gemmer din drøm sig; måske at rejse til Afrika og være "big mama" for en masse børn.

Ens helbred kan svigte og skrante, fordi vi udgiver os for noget som vi ikke er. Vi bruger mange kræfter på at være i besiddelse af et job, som i overført betydning ikke er os. Vi gemmer os bag titlen. Vi har det sikkert og godt. Vi overhører vores sande identitet - vores sjæls hvisken, vors mission i livet. Og guderne skal vide at jeg forstår hver og en, som gennemlever og gennemgår, hvad det vil sige at gå "hjem til sig selv" - det er både angstprovokerende og skræmmende. Det er også befriende og fantastisk, når missionen lykkedes, og arbejdsgangen er gået utallige af gange...

Der er mange årsager og grunde til at nogle overhører sig selv - deres sande udgave. Lysten til ikke at få et nyt liv, alt det "man" skal gå igennem (ikke for småbørn), angsten og frygten som modspillere og forhåbentligt også på sigt medspillere....For det kræver mod, sejrsfølelse og vilje at hoppe derind, hvor du ikke aner om du er købt eller solgt. Og jeg skjuler på ingen måde at den rejse, at finde hjem til mig selv både var hård, krævende og til tider havde jeg lyst til at give op, jeg blev alligevel ved. (Jeg har haft ufatteligt meget hjælp fra mine tætte veninder og mand - de har været fantastiske).

Denne rejse er helt og holdent op til det menneske, som vil turde satse mange ting i livet ift. at komme hjem i sig selv. Forfatteren bag bogen siger så udtrykkeligt at vi bliver yngre at se på og være på i livet. Da vi vender blikket indad til vores autentiske jeg.

Her et udkast eller lad os kalde det et citat fra bogen Find dit autentiske jeg.

"Hr Peter Hansen døde i går af komplikationer, der skyldes at han hele livet havde foretaget sig en bunke bras, han slet ikke havde lyst til. Hans tilstand blev yderligere kompliceret at han ikke foretog sig særligt meget, hvis overhovedet noget af det han havde lyst til.

Ifølge eksperterne døde han af at presse andres opfattelse af livet ind i sin krop, hjerne og sin tilværelse. Hr. Hansen havde bedrøveligt ringe succes med sine forsøg på at fylde tomheden med arbejde, biler, for meget mad, alkohol, tre koner, to tusind runder golf og forventningerne fra andre ende ham selv. Desværre kostede dette Hr. Hansen så mange anstrengelser, at han var fuldstændig slidt ned, og døde cirka 20 år for tidligt. Han havde det elendigt i sine sidste år, og sov uroligt ind i sit hjem i går. Han var omgivet af kollegaer fra den arbejdsplads, han hadede og af familiemedlemmer, der havde det lige så skidt som ham selv.

En tirst skæbne må jeg sande. Sådan behøver ens liv ikke være. Dette er blot en konstatering på, hvordan ens liv kan folde sig ud, hvis vi overhører vores selv - og aldrig er omgivet med glæde og begejstring. Og fordi du ikke udfolder dit selv så håber jeg sandelig at der er optimisme i dit liv alligevel.

Igen vi bruger mange kræfter på at være noget, som vi i bund og grund ikke er, hvis sjælen overhøres!

May life bless you.

Kh Cecillia <3